Hvis en faktura bliver afvist af ERP-systemet, kan dette skyldes forskellige ting. Det er vigtigt at robottens rettigheder i ERP-systemet er opdateret. De tre mest almindelige årsager til, at Kaunt ikke har bogført, når robotten er blevet afvist af ERP-systemet, er:
Konto nummer er lukket
Hvis et kontonummer er lukket, skyldes det ofte at den konto der historisk er blevet bogført på, er blevet lukket i økonomisystemet. For at Kaunt kan bogføre igen kræver det en ny historisk data for, hvor der skal bogføres. Dette vil kræve, at I manuelt bogfører fakturaer indtil Kaunt finder det nye mønster. Du kan læse mere om hvordan Kaunt finder mønstre her.
Robotten har ikke rettighederne til at bogføre
Når robotten ikke har adgang til at bogføre, skyldes dette interne indstillinger i jeres ERP-system. Hvordan dette skal opsættes kan være forskelligt alt efter hvilket ERP-system i benytter. Det er vigtigt at robottens bruger bliver betragtet som en medarbejder, og har de samme rettigheder som en medarbejder har, for at robotten er i stand til at bogføre.
Bogføring overholder ikke krav fra ERP
Jeres ERP-system har nogle interne retningslinjer, som I selv har opsat. Dette kan eksempelvis være, at der skal påføres CPR-nummer på visse fakturaer, eller andre interne regler der gælder i jeres virksomhed. Hvis robotten ikke kan leve op til disse krav i bogføringen, bogfører den ikke.